Hækling, Koustrup Design

Hæklet gymnastik-taske

Sponsoreret indlæg

Ja som den hurtige læser nok har opdaget, skrev jeg i mit forrige indlæg, at jeg var ved at hækle et indkøbsnet og nu står der hæklet gymnastik-taske i overskriften 🙂

Jeg er jo så heldig, at jeg har en datter, der elsker hæklede ting og også de ting som egentlig ikke er tiltænkt hende 🙂 Så da hun så, at jeg var gang med denne taske, udbrød hun med stjerner i øjnene, at den jo ville være helt perfekt som gymnastiktaske!!

Og det måtte jeg jo give hende ret. Tasken blev nemlig ikke så bred som jeg oprindeligt havde regnet med og ville derfor være i den ret lille ende som indkøbsnet.

Så jeg besluttede ikke at lave den så høj, da den kun lige skal indeholde et sæt gymnastiktøj og et håndklæde - og sikke en glæde, da jeg kunne fortælle hende, at den var til hende ♥

Der er bare ikke noget bedre end at lave noget til folk, som de virkelig bliver glade for og som de sætter pris på - jeg nyder virkelig, at give noget væk jeg har hæklet, når jeg kan se modtageren virkelig bliver glad og især, når jeg efterfølgende kan se, at det bliver brugt flittigt 🙂

Er selv blevet rigtig godt tilfreds med resultatet og personligt synes jeg, at garnet jeg har brug, egner sig meget bedre til sådanne net/tasker end feks. ren bomuld. Jeg har brugt noget farveskiftende garn fra I love garn, hvor det er 50% bomuld/50% akryl.
Grunden til, at jeg synes det egner sig bedre er, at det ikke giver sig på samme måde som bomuld.
Mange af de net jeg har set, der er hæklet i 100% bomuld, giver sig rigtig meget og alt efter, hvor store huller der er i det mønster man har hæklet, er det ikke altid super optimalt, da mindre varer så kan ryge ud af hullerne, når der kommer noget vægt i nettet.
Dette er selvfølgelig ikke gældende, hvis man hækler i et tæt mønster som det jeg har lavet, men flere af de opskrifter der findes, er med en god størrelse huller, som så bliver tilsvarende større, når nettet bruges. 

Hvis nogen skulle være interesseret i at bruge samme garn som det mit net er hæklet i, hedder den "My new Love - Azalea" og findes lige her.
Jeg har brugt ca. 110 gr. 

Der findes ikke nogen som sådan opskrift - dybt inde i Pinterest' jungle fandt jeg et udsnit af et diagram, som jeg tog udgangspunkt i og gik så selv i gang med at lave en bund, der kom til at passe til. Så selve udformningen af tasken er mit eget design, men selve "diamant" mønsteret er fra et diagram fra Pinterest og er selvfølgelig ikke mit eget 🙂
Jeg har dog ikke lavet nogen opskrift, da jeg tænkte, at der efterhånden findes SÅ mange opskrifter på mange virkelig flotte net rundt omkring, at det var lidt unødigt med endnu et 🙂 

 

Du vil måske også kunne lide...